Indsigt i egne og andres ressourcer kan minimere risikoen for skadelig stress
Ifølge Videnscenter for arbejdsmiljø rammes medarbejdere, i stort set alle brancher, på en eller anden vis af en oplevelse af stress, og der er mange faktorer, der indgår i medarbejdernes situation. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at ikke al stress er skadelig stress. Ifølge Psykiatrifonden kan man tale om henholdsvis gavnlig, kortvarig stress, der stimulerer kroppen og giver et biologisk ’tilskud’ til at løse en opgave, eller præstere ekstra under pres, og så den skadelige stress, den opstår, når man har været under pres for længe, eller ikke har de rette ’coping-strategier’ – altså måder at håndtere det pres man befinder sig i. Derfor er det vigtigt, at give medarbejderne indsigt i både egne og fælles ressourcer, skabe en let tilgang til emnet, så det giver mulighed for at udnytte situationen bedst muligt, samt at sikre medarbejdernes overskud og indsigt i, hvornår stress er en hjælpende faktor, og hvornår det er for meget, samt hvad man skal stille op i disse situationer.